"S�ren" <***@iNO-SPAMt.dk.invalid> wrote in message news:***@212.242.40.196...
Hej Søren.
For at bruge et citat fra Homer Simpson: " Doooh".
Først. Tyngdepunktet er det punkt hvorom massen (vægten) er ens i alle
retninger. En tyngdelinie (eller akse) er den akse hvorom massen er ens i
alle retninger. F.eks. er tyngdepunktet for et cykelhjul lige igennem
centrum af akselen på midten. For en hammer ligger tyngdepunktet et sted
meget tæt på eller inden i hovedet. Tyngdepunktet har altså ingenting at
gøre med udformningen af genstanden.
<snip>
Fin fin analogi - hvis du refererer til at balancere scooteren mens den er
parkeret på din finger (Du styrer modsat den "tunge" ende, set i forhold
til balancepunktet/-linjen).
Scoterens tyngdepunkt ligger lavet et sted i nærheden af motoren hvor den
største masse er koncentreret. Så scoteren svare altå til hammeren med
hovedet nederst. En cykel med rytter har tyngdepunktet liggende et sted i
nærheden af hoftehøjde (menneskets tyngdepunkt) og svare derfor altså til
hammeren med hovedet øverst.
Forholdene er jo desværre vendt om, når du sidder i den anden ende af
"hammeren" :)
Nej.
Prøv evt. lidt af det "learning by doing ved at laste et par 90 Ah auto-
accuer på hhv. bagagebæreren og "på stangen" (gaffa er en god ting :)
Jeg tror ikke du kører mange meter før du forstår hvad jeg mener.
Jo jeg forstår ;-)
Post by ziggeSamme fænomen som du obsavere gør sig gældende ved en cykel, du
balancere din krop omkring en langsgående akse ved at forskyde
understøtningen under tyngdepunktet vha. forhjulet.
Forskydningen opnået ved forhjulets krængning er både under og over
tyngdepunktet, det relevante er at jo større en del af vægten der ligger
over balancelinjen, jo mindre skal der til og dermed bliver den lidt
"hysterisk".
Første del er korrekt, rotationen eller krængningen sker omkring
tyngdelinien i længderetningen. Men jo tættere du er med understøtningen på
tyngdelinien jo mindre bevægelser skal der til for at dreje legmet. Vi tager
hammeren igen; når hovedet er nederst er der en kort afstand til
tyngdepunktet fra din finger under hovedet, når hovedet er øverst er der en
lang afstand fra din finger under enden af skaftet til tyngdepunktet i
nærheden af hovedet.
Vinklen på kronrøret har dog også en hel del at sige, en racercykel (med
stejl vinkel) reagerer meget prompte på de mindste bevægelser (som de jo
gerne skal), mens touringcykler, med en fladere vinkel, er mere velegnet
til at køre ligeud uden for meget "jitter" (ekvivalenterne for MC er
roadracing/TT-maskiner kontra choppers/lowriders).
Vinkelen på kronrøret er med til at bestemme hvor stort efterløb der er på
forhjulet. Hvis du tegner en lige linie gennem aksen på kronrøret og ned bag
forhjulet, vil du se at der en en kortere afstand til dækkets berøringspunkt
fra kronrørets centerlinie på racercykler end der er på touringcykler.
Jo større efterløb der er på forhjulet, jo mere selvoprettende er hjulet.
Dvs. at det er lettere at dreje hjulet på en racercykel end det er på en
touringcykel - Der skal mindre kraft til. Og det er rigtigt at en racer er
mere hysterisk end en touringcykel, men det er altså ikke pga. tyngdepunktet
i den forstand. Men det korte efterløb der gør det nemt at flytte
understøtningen under tyngdepunktet sammen med det høje tyngdepunkt der er
på en racer, gør at den er mere "hysterisk" og hurtiger i vendingen fra side
til side.
Post by ziggeJo højere
tyngdepunktet ligger jo langsommere vælter cyklen og jo mere tid har
du til at reagere på det.
Handler det ikke om at undgå at den vælter, fremfor hvor hurtigt den evt.
gør ? Ellers kan du jo bare få fat i en "væltepeter" ;)
På en VæltePeter ser man problemet i at flytte understøtningen for langsomt
i forhold til at cyklen er ved at vælte. Det enorme forhjul er tungt at
dreje om sin lodrette akse og det giver en langsom respons, der gør at denne
cykeltype har dårlige køre egenskaber på trods af det ekstremt høje
tyngdepunkt. Ideen bag væltepeteren var, pga. at luftgimmihjulet ikke var
opfundet endnu, at det store hjul skulle give en mere behagelig kørsel, da
det store hjul bedre kunne klare ujævnheder i vejen.
Så der er som sædvanligt flere faktore der spiller ind på køreengenskaberne.
Med lidt omsvejsning af det stel du vil bruge (hvis/når teorien skal
udmøntes), kunne accuerne måske placeres i trianglen lige over pedalerne
(hvis de er flade nok til ikke at komme i vejen for trådet). Det ville IMO
være den mest stabiliserende placering.
Det er faktisk ikke det mest tåbelige sted set med hensyn til tyngdepunkt,
det vil ligger over hjulakselerne og imellem dem. Jeg selv har tænkt at jeg
vil placere dem med bunden lidt over akselhøjde så langt fremme som det er
praktisk af hensyn til at træde i pedalerne. Placeringnen inden i trianglen
er ikke heldig, da et batteri typisk måler 25 cm på det smalleste sted.
(øjemål - jeg må lige ud og måle efter).
Jeg håber at det blev lidt mere klart hvordan det hænger sammen med
tyngdepunkter nu :-)
Mvh
//zigge